Fest på terrassen – derfor skal du overveje heliumballoner
Af Peter - 09 Feb 2023
Går du med planer om at pynte op til dine næste have- eller terrassefest, så kommer du ikke udenom balloner. I stedet for at puste dem op med dine fulde lungers kraft, så kan du spare både tid og kræfter ved at bruge helium på flaske. Læs med her, og find ud af fordelene ved heliumballoner til din næste fest.
Ingen fest uden balloner. Så simpelt er det. Uanset hvilken slags fest du tænker at holde, om det er fødselsdagsfest, børnefødselsdag, bryllup eller barnedåb, så er balloner altid en sikker vinder, når det kommer til at pynte op.
Det store dilemma er dog, hvad du skal puste ballonerne op med? Det kan nemlig være enormt tidskrævende at fylde ballonerne op med luft medmindre du har en maskine til at gøre det for dig. Og det kan måske lyde nemt, men det er knap så hyggeligt i sidste ende.
Helium gør det hele lettere
Helium er et grundstof, der er lettere end luft og de fleste andre gasser. Hvis du er bekendt med det periodiske system, så er helium (eller “He”) nr. 2 i rækken af stoffer, som vores verden består af. Det er derfor et af de letteste stoffer, der findes.
Bruger du for eksempel et heliumtub til at fylde ballonerne op med, så vil ballonerne automatisk stige til vejrs. Derfor skal du huske at binde ballonerne fast til et stakit eller rækværk, før du slipper dem løs udenfor. Ellers risikerer du, at de stiger til himmels, og så ser du dem altså ikke igen.
Fordelen med et heliumtub er dog, at du ikke behøver puste alle balloner op til din fest. Samtidig slipper du for besværet med balloner, der ligger og flyder i hjørnerne rundt omkring. Helium holder automatisk dine balloner flyvende, og det vil smitte af på resten af festen.
Overlad mussestemmen til professionelle
Du kender det måske fra TV, men det kan virke som et festligt indslag at tage et sug af en heliumballon, da det gør stemmen høj, så den lyder som en mus. På grund af hvor let helium er, rejser lyden hurtigere igennem helium end almindelig luft, og det giver denne effekt.
Der kan dog være fare forbundet med at indånde helium. Helium erstatter nemlig luften i lungerne, og kroppen og hjernen kan ikke fungere på helium. Hvis man gør det flere gange i streg, så risikerer man at besvime, og det er noget, der kan gøre stemningen temmelig mut. Brug derfor kun helium til balloner, så sikrer du dig en fantastisk fest.